Hej alle jer derhjemme!
Mange af jer har skrevet til mig, at I spændt følger med i min blog, så undskyld, at jeg er sååå dårlig til at få skrevet herinde! Jeg har desværre ikke noget wifi hjemme hos min værtsfamilie, så enten skal jeg logge på, når jeg har tid på arbejdet eller forbi Projects Abroad-kontoret.
Jeg har det rigtig rigtig godt her på Fiji! Det har regnet de fleste dage eller været overskyet, men her er stadig dejlig varmt.
Jeg bor hos den sødeste værtsfamilie, som består af min værtsmor- og far, to døtre og en sød. Yderligere bor der to tyske frivillige fra Tyskland hos min værtsfamilie - dog ikke fra Projects Abroad. Indtil videre har der ikke været problemer med den mad, jeg får serveret hos min værtsfamilie, hvilket jeg frygtede, så det er rigtig dejligt!
Jeg arbejder et sted kaldet SPCA, hvor vi tager os af hunde og katte. Både hjemløse, men også dyr, der skal have foretaget en operation eller lignende. Jeg er den eneste frivillige her fra Projects Abroad, men her er mange andre frivillige fra Fiji, som gerne vil uddanne sig til dyrelæge.
Her på SPCA hjælper jeg med at rense burene og med at fodre dyrene her. Den anden dag var jeg også inde at overvåge en operation på en hund, der skulle steriliseres. Så da jeg kommer ind ligger hunden på operationsbordet, og det første jeg ser er blod og hundes livmoder, som skal fjernes. Jeg er ret imponeret over, at jeg ikke besvimede eller fik det dårligt eller noget! Det er dog stadig svært at vænne sig til, hvis en hund eller kat herfra dør.
I torsdags mødte jeg de andre frivillige fra Projects Abroad, og de er alle så søde. De sidste par dage har jeg enten været ude at spise med nogen af dem eller været i biografen osv. En biografbillet her på Fiji koster kun 6,50 Fiji Dollats - hvilket svarer til ca. 20 danske kroner, så der er et par film her, som jeg gerne vil se, nu hvor det er så billigt! - I kender jo mig og mine film ;-)
I mandags mødte jeg endelig den anden danske frivillige, der er her, men selvom jeg kun har været her i ca. 12 dage, var det allerede så underligt at snakke dansk igen! Af alle de steder i Danmark, hun kunne bo, bor hun i Roskilde, så vi havde nogen fællesvenner derhjemme, så det var ret pudsigt :-)
Denne weekend tog fem andre frivillige og jeg til Takalana, hvor vi så delfiner, snorklede og så et vandfald bagefter. Alle dage har det været overskyet, men så i lørdags var det skyfri himmel, og det var så varmt, og jeg blev solskoldet..
Jeg har endelig taget mig sammen og fået lagt mine billeder på Facebook, så I nu kan følge lidt med i, hvad jeg laver. Alt i alt har jeg det rigtig godt her, men det eneste, jeg virkelig stadig ikke har vænnet mig til. er, at på Fiji bader de i kolde bade - så det er det kolde gys hver dag.
Skal nok blive bedre til at skrive (håber jeg)
Savner jer alle derhjemme og glæder mig allerede til at se jer igen til februar!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar