Mit indlæg fra Bangkok lufthavn + min første dag på Krabi

Hej alle derhjemme :-)

Nu sidder jeg endelig i Bangkok lufthavn og er kun én flyvetur fra at ankomme til Krabi! Klokken her er 3 om natten, og jeg er stadig godt træt, selvom jeg sov en del i flyet fra Sydney.

Dagen startede fuldstændig panisk! Jeg skulle flyve fra Fiji allerede klokken 7, og derefter ville jeg kun have 35 minutter i Sydney lufthavn til at nå mit næste fly til Bangkok. Det var Projects Abroad, der bookede mine flybilletter, og selvom jeg allerede første dag på Fiji sagde til medarbejderne derfra, at jeg gerne ville have ændret mine flybilletter, skete der intet. Først to uger efter, da jeg mindede dem om det, fortalte de mig bare, at de 35 minutter altså var nok tid.

Da jeg så sidder i flyet, får vi at vide, at flyet nok er 20 minutter forsinket, men det ender altså med først at ankomme til Sydney 45 minutter senere end forventet, så derfor missede jeg mine fly. Jeg var så træt og samtidig irriteret, da jeg fra start af havde sagt, at de 35 minutter ikke var nok! Jeg havde ingen penge tilbage på mobilen, så jeg kunne ikke komme i kontakt med min mor og far! Jeg blev hentet fra flyet og kørt hen til  nogen fra Quantas airways, hvor jeg efter en times tid (tror jeg) fik mine nye billetter. Det var den værste ventetid i mit liv! Jeg var så stresset, træt og panisk at jeg brød fuldstændig sammen og græd og græd, fordi jeg hverken kunne komme i kontakt med mine forældre eller Projects Abroad, men da jeg fik mine nyebilletter så det hele straks bedre ud, og jeg havde wifi på min computer og sendte en mail til dem fra Thailand om, at jeg ville blive forsinket. Men jeg havde ikke så meget strøm på min computer, så det var kun lige kort.

Derefter skulle jeg ellers bare slå den 7 timer lange ventetid ihjel, så jeg læste lidt i min bog og købte mig lidt mad. Flyselskabet gav mig en billet på 15 australske dollars, så det hjalp godt til, da der er ret dyrt i Australien.

Endelig sad jeg ved gaten, og loggede på wifi med min mobil, hvor jeg pludselig fik en masse iMessages både fra mor og far, hvor jeg så prøvede at svare dem, og mine sms’er gik endelig igennem! Min mor foreslog så, at vi kunne ringe fra facetime, så vi fik endelig kontakt (Jeg kan ikke tro, at min mor ved mere om iPhones, end jeg gør!) Det var så dejligt at se mine elskede, savnede forældre! Jeg tror aldrig, jeg har prøvet at savne dem SÅ meget! Selvfølgelig ser jeg nu også frem til mit projekt i Thailand – endelig er jeg tilbage hertil, og jeg glæder mig så meget til at blive sat ind i mit projekt og til at møde alle de andre frivillige, men allermest glæder jeg mig faktisk til at se mine forældre om en måneds tid!

Jeg ved godt, at det altid er bedst at holde hovedet koldt, men lige her følte jeg, at alt bare gik galt! Men mor og far ved altid, hvad de skal sige!

Endelig kan jeg slappe en lille smule af, og det vil jeg gøre ved at købe mig en stor vanilla-latte fra Starbucks. Jeg har stadig et par timer til check-in og 4 en halv time, til mit fly letter til Krabi.

Nu er jeg så ankommet til Krabi  og har haft min rundtur i byen og er blevet vist kontoret i dag, men først i morgen skal jeg introduceres til den børnehave, jeg skal arbejde i.  Min værtsfamilie er rigtig sød – det er dog ret svært at kommunikere med dem, da det kun er moderen, der taler en lille smule engelsk.  I går aftes viste de mig kort rundt. og vi spiste mad fra det lokale marked. Derefter sendte vi en blomsterdekoration ud på vandet, da det i går var en speciel højtid - ved at sende den ud på vandet, bad vi om tilgivelse og ønskede for en bedre fremtid for miljøet, heriblandt søen. Vejret i dag har været så dejlig varmt, og det har alt i alt været en rigtig god dag, selvom jeg for vild, på vejen hjem, så min værtsbror kom og hentede mig og viste vej. I Fiji var alle meget afslappet og stressede ikke over tid- de sagde, de var på ”Fiji time”, i dag da jeg læste i min introduktionsmappe stod der, at det samme eksisterer her i Thailand, altså at de er på ”Thai time”. Mit værelse er rigtig fint, men i går aftes var der et lille firben på mit værelse, og jeg er SÅ bange for dem! Ligesom jeg også er bange for høns – og gæt hvilke dyr, der render rundt udenfor mit hus!

Det er så dejligt endelig at have wifi i mit hus, og især i går aftes, hvor jeg facetimede med en masse af jer derhjemme! Nu bliver det også lettere at holde jer opdateret via. min blog, da jeg dagligt har internetforbindelse. Lover at skrive mere allerede i morgen.

Resten af aftenen har jeg bare daser og har desværre afsluttet min Fifty Shades part 3 :-(( ikke mere læsestof til mig… tror bare jeg vil smutte tidligt i sen for en gangs skyld og få sovet igennem.

Kys fra mig – jeg elsker jer mor og far!<3